Nordjysk kunstner udstiller royale billeder på Børglum Kloster

Royale billeder bliver i disse dage udstillet på Børglum Kloster. Det er kunstneren Michael Melbye, der står bag værkerne.

Portrætter af Dronning Magrethe, Prinsgemalen  og mange flere er lige nu aktuel i en udstilling i Nordjylland frem til midt i juni. Ikke mindre end 40 malerier hænger på Børglum Klosters vægge, og kunstneren bag penslen er stolt af at kunne fremvise sit enorme værk. Det har dog ikke været helt uden problemer for den profesionelle kunstner at få malerierne til Nordjylland. 

-  Jeg har til to tidligere udstillinger bedt om at få lov til at låne Dronningens storportræt, men har fået nej, fordi det hænger på Christiansborg og er en del af det. De har derfor ikke ville låne det ud, fortæller Mikael Melbye.

 Men Mikael giver ikke så let op, og han sender derfor et personligt brev til Majestæten.

- Jeg forklarede, at vi jo er i Vendsyssel, og om det ikke var en god ide, at folk heroppe også fik lov til at se billedet på et tidspunkt. Det synes hun var en rigtig god ide, derfor fik vi lov til at låne det, udtaler kunstneren.

Nogle af malerierne har aldrig været udstillet før, og der går nok mange år, før det 240 gange 184 centimer store billede af Dronningen og alle de andre enestående portrætter kommer til Nordjylland igen. 


Seneste nyt

fra Nordjylland