Nordjysk milliard-virksomhed vil på børsen

Foto: Pressefoto: Kasper Palsnov

Nordjyske OW Bunker vil på børsen.

Den ikke så kendte, men alligevel meget store, nordjyske virksomhed OW Bunker, vil gerne på børsen. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

OW Bunker er blandt de førende virksomheder på det globale marked, når man taler om brændstof til skibe. Her skaber selskabets 622 medarbejdere, der arbejder fra 38 kontorer verden over en markedsandel på syv procent og sidste år et bruttooverskud på 218,8 millioner dollars. Det svarer til cirka 1,2 milliarder danske kroner.

- Efter mange år med solid organisk og profitabel vækst er OW Bunker i dag en af verdens førende uafhængige distributører af skibsbrændstof. Vi har gennem årene investeret i og opbygget en robust og skalerbar forretningsmodel, der i de seneste tre år har sikret en gennemsnitlig forrentning af egenkapitalen på over 25 procent, siger selskabet administrerende direktør Jim Pedersen.

- Vi er med andre ord i fin form til at byde nye ejere velkommen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord