TV2 Nord

Nordjysk oliegigant muligvis på børsen

O.W. Bunker, oliedivisionen i nordjyske Wrist Group, kan blive større end Carlsberg på børsen.

Det er Wrist Groups svenske ejer kapitalfonden Altor, der i Børsen torsdag nævner en børsnotering som en mulighed, hvis fonden skal sælge den nordjyske gigant.

- Det kan lige så vel blive en børsnotering som det kan blive alt muligt andet, siger Søren Johansen, der er partner i Altor til Børsen.

Oliedivisionen O.W. Bunker omsætter for 82 milliarder af de 85 milliarder Wrist Group omsætter for i alt, og på børsen kan den nordjyske virksomhed således ende med at blive større end både Carlsberg og Novo Nordisk, målt på omsætning.

O.W. Bunker skaber ikke så store overskud som disse virksomheder, men kunne alligevel prale med et driftsoverskud i 2012 på 434 millioner kroner.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord