Nordjysk politi sendes til Folkemøde

En gruppe politifolk fra Nordjyllands Politi er i dag rejst til Bornholm for at hjælpe til ved Folkemødet på Bornholm.

Tidligt i morges pakkede betjentene det udstyr, som de skal bruge, mens de gør tjeneste på klippeøen i Østersøen. For når Bornholm fra den 11. juni-14. juni for femte år i træk danner rammen for det årlige Folkemøde, hvor der forventes at komme op mod 100.000 besøgende, er der også brug for nordjysk assistance.

Gruppen af nordjyske betjente er sammensat, så de kan deltage i alle typer opgaver indenfor færdsel, beredskab og efterforskning. På færgeoverfarten fra Ystad til Rønne tirsdag eftermiddag vil Bornholms Politi briefe om de konkrete opgaver.


Seneste nyt

fra Nordjylland