Nordjysk racertalent klar til VM

Den unge racerkører Marco L. Sørensen, skal køre VM i Formel Ford på Brands Hatch motorbanen i England i den kommende weekend.

16-årige Marco L. Sørensen har netop afsluttet sin første sæson i Formel Ford herhjemme. Det endte med en DM-bronzemedalje til det unge nordjyske talent.

I weekenden gælder det så VM i England.

- Formel Ford-festivalen på Brands Hatch er den ultimative drøm for enhver FF-chauffør. Jeg glæder mig derfor helt vildt til at gøre en god figur på den legendariske og svære rundbane syd for London, lyder det fra Marco L. Sørensen.


Seneste nyt

fra Nordjylland