Nordjysk rekord i dræbte dyr

Det er farligst at passere vejen i Frederikshavn og Hjørring hvis er dyr

Frederikshavn har den tvivlsomme ære at være det område i landet, hvor der er dræbt flest dyr på vejene i perioden 2003 til 2006.

Det afslører en opgørelse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet. Opgørelsen er lavet i forbindelse med Skov- og Naturstyrelsens aktionsplan. Den udpeger "sorte pletter" på de danske veje - altså steder, hvor der dræbes flest dyr i trafikken.

I perioden er der i Frederikshavns Kommune dræbt 452 dyr - mest rådyr. Hjørring følger lige efter i statistikken med 402 dræbte dyr.

Påkørslerne er lokaliseret ved brug af GPS-udstyr. På den måde kan resultaterne bruges til at udpege "sorte" vejstrækninger, hvor der dræbes særligt mange dyr.

Den bedste metode til at undgå så mange dræbte dyr er ifølge Danmarks Miljøundersøgelser: - Sæt farten ned, specielt i skovområder.


Seneste nyt

fra Nordjylland