Nordjysk roer sikkert videre til finalen

Nordjyske Anne Dsane Andersen (tv) giver sin makker Lærke Berg Rasmussen hånden efter en meget succesfuld semifinale torsdag eftermiddag Foto: Murad Sezer, Scanpix

Sådan! Den nordjyske roer Anne Dsane Andersen og makkeren Lærke Berg Rasmussen roede sig torsdag eftermiddag sikkert i finalen ved OL 2016.

De kom godt fra start og fandt hurtigt en god rytme, der bragte dem overlegent fra start. Den aalborgensiske roer Anne Dsane Andersen roede sig torsdag eftermiddag i selskab med Lærke Berg Rasmussen i finalen ved OL i Rio. 

Læs også Nordjysk roer skal til OL i Rio

Finalen bliver roet fredag eftermiddag klokken 16 dansk tid. Her skal makkerparet møde New Zealand, Spanien, England USA samt Sydafrika. 

De sluttede efter 2000 meter i tiden 7.27:56. Og mon ikke, de var glade for endelig at komme på vandet. De har nemlig været ramt af en anelse modstand. To gange har dårlige vejrforhold afholdt hende og makkeren Lærke Berg fra vandet. Først blev det indledende heat i toeren uden styrmand aflyst søndag. Dernæst blev semifinalen aflyst onsdag. 

Kom endnu tættere på OL. Tag med TV2 Nord til Rio ved at tilføje os på Snapchat. Vores brugernavn er "tv2nord"

Læs også Nu igen: Nordjysk roer kommer ikke på vandet

 

Læs også Nordjysk roer kommer ikke på vandet

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord