Nordjysk viden om bier spredt til Afrika

To Nordjyske biavlere har været i Ghana for lære fra sig. Viden om bier kan hjælpe afrikanerne med øge produktionen af fødevare.

Vinteren blev væsentlig varmere for to nordjyder, da de brugte dele af januar og februar i Ghana. Ejvind Rasmussen og Lis Duurhus har været biavlere i mere end 20 år. De er lige komme hjem fra Afrika, hvor de har lært lokale ghanesere om biernes værdi. 

De to biavlere fra Hirtshals endte i Ghana via en bekendt, der tidligere har arbejdet i landet. De brugte fem uger på at uddanne fem ghanesiske lærere til at blive biavlere. Meningen er, at de skal sprede deres nye viden om bierne og deres gavnlige effekter.

For bierne gør gavn. Bistaderne er placeret i en cashewtræ-plantage og her kan bestøvningsværdien, som bierne leverer øge hvert enkelt træs produktion fra 8 kilo til 20 kilo cashewnødder. 

- De lokale har et fantatisk mod på det, siger Ejvind Rasmussen, der er Formand i Danske Biavleres Landsforening, og nu også har givet sin viden videre til fjernere himmelstrøg.

Det er dog ikke lutter lagkage at være biavler i Afrika. De afrikanske bier er en del mere agrressive, end bierne er herhjemme. Det betyder ifølge Ejvind Rasmussen, at bierne fulgte en 200-300 meter fra staderne, hvilket ikke sker med de danske bier. 

De nyuddande biavlere fik efter endt uddannelse et diplom åp deres viden. De skal nu passe de op mod 600 stader i cashewplantagen og samtidig lære fra sig. De danske bi-mentorer har dog ikke sluppet de nyuddanndde biavlere endnu.

- Den praktiske del er kun lige begyndt, så jeg skal derned igen, når regntiden er slut. Det bliver en gang i sensommeren, fortæller Ejvind. 

Skulle du have fået honning på tanden, så efterlyser man altid nye biaavlere i de danske biforeniger. Næste bi-kursus er i  Mosbjerg den den 7. marts klokken 19.00. 


Seneste nyt

fra Nordjylland