Nordjysk virksomhed nomineret til Guldæg

Den aalborgensiske virksomhed Doneco er en af tre finaledeltagere til Guldæg 2013.

Guldæg 2013 er en konkurrence for IT-iværksættere, og det er en stor ære for iværksætterne bag at være nominerede.

- Vi er enormt begejstrede og benovede over at være kommet så langt, siger direktør ved Doneco, Casper Bach i en pressemeddelelse.

Doneco står bag bogføringssystemet "bogført", og hvis virksomheden vinder, får Casper Bach sammen med medstifter Martin Skov Kristensen muligheden for at opleve Tel Aviv, hvor mange af verdens dygtigste iværksættere er. Derudover kan de deltage i workshops og netværke med potentielle samarbejdspartnere.

Finalen finder sted den 24. september i Hellerup.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord