Nordjyske Bank fyrer 50

Fusionen mellem Nørresundby Bank og Nordjyske Bank koster inden årsskiftet 50 medarbejdere deres arbejdsplads.

50 medarbejdere kan med udgangen af året ikke længere skrive Nordjyske Bank på visitkortet.

Det står fast, efter banken har gennemført en personalereduktion, som rammer medarbejdere over hele regionen.

- Banken har ved naturlig afgang og indgåelse af fratrædelsesaftaler realiseret personalereduktionen, som blev varslet i forbindelse med fusionen, fortæller Claus Andersen, administrerende direktør.

- Nedgangen i medarbejdertallet er naturligt, når man fusionerer to banker med hver deres stabsfunktioner, som helt naturligt vil overlappe på en række punkter, forklarer han.

Til januar vil der være omkring 440 medarbejder i bankens afdelinger.


Seneste nyt

fra Nordjylland