Nordjyske Bank med overskud

Den nordjyske bank Nordjyske Bank havde et overskud i 2008 på 77 millioner kroner før skat.

Flere banker måtte dreje nøglen om i 2008 på grund af den internationale finanskrise. Blandt andet blev nordjyske ebh Bank overtaget af Afviklingsselskabet. Men en anden, nordjysk bank kom pænt ud af 2008. Overskuddet i Nordjyske Bank før skat lyder på 77 millioner kroner.

Årsagen til det pæne resultat er, i følge banken selv, simpel.

- Nordjyske Bank har ikke være involveret i långivning til den række useriøse fantaster/spekulanter inden for
ejendomssektoren, som har givet betydelige tab hos andre pengeinstitutter, samtidig med at Nordjyske
Bank har haft en relativ lav eksponering i aktiemarkedet, skriver Nordjyske Bank i en pressemeddelelse.


Seneste nyt

fra Nordjylland