Nordjyske Bank modtager forhøjet købstilbud

Jyske Bank sendte den 13. marts et købstilbud til Nordjyske Bank. Det tilbud er nu forhøjet.

Jyske bank har forhøjet det købstilbud, de den 13. marts sendte til Nordjyske Bank. Det første tilbud lød på 170,- kroner pr. aktie, hvilket blev afslået af Nordjyske Bank, der desuden kaldte købstilbudet for uinviteret.

Nu er tilbudet forhøjet til 190,- kroner pr. aktie og det har sendt ledelsen i Nordjyske Bank i tænkeboksen.

- Det forhøjede tilbud fra Jyske Bank betyder, at der foreligger en ny situation, som bestyrelsen vil forholde sig til. Herefter vil vi udsende en redegørelse med fordele og ulemper ved tilbuddet. Vi vil anbefale aktionærerne i Nordjyske Bank at afvente denne redegørelse, før de tager stilling til tilbuddet, siger Bestyrelsesformand i Nordjyske Bank Mads Hvolby på bankens hjemmeside.

Jyske Bank ejer i dag knap 40% af aktierne i Nordjyske Bank, men prøver altså nu at opkøbe de resterende 60 %.

Vi talte med direktør i Jyske Bank Anders Dam den 13. marts om deres bevæggrunde for at købe. Det kan du se her:

 

Seneste nyt

fra Nordjylland