Nordjyske banker fusionerer: Vil spille en afgørende rolle i Nordjylland

Foto: TV2/Nord

Nørresundby Bank og Nordjyske Bank går sammen for at skabe en stærk nordjysk lokalbank.

Ledelserne i Nordjyske Bank A/S og Nørresundby Bank A/S anbefaler at fusionere de to lokalbanker. Fusionen gennemføres med virkning fra den 1. januar 2015. Den nye bank kommer til hedder A/S Nordbank. Det skriver bankerne i en fondbørsmeddelelse.

- Baggrunden for fusionen mellem Nordjyske Bank A/S og A/S Nørresundby Bank er ønsket om at skabe en stærk nordjysk lokalbank. En bank, der også i fremtiden skal spille en afgørende rolle i Nordjylland og sikre, at beslutninger fortsat træffes lokalt.

- Endvidere skal fusionen sikre en stærk lokalbank, der kapital- og medarbejdermæssigt kan leve op til kundernes ønsker og krav om finansielle ydelser og rådgivning af høj kvalitet, lyder det i pressemeddelelsen.

Formanden for den nye bestyrelse bliver Mads Hvolby og viceformand bliver Hans Jørgen Kaptain. Repræsentantskabet i den fusionerede bank etableres ved sammenlægning af de to bankers repræsentantskaber og forventes i første omgang at bestå af omkring 70 medlemmer.

Bankens hovedkontor kommer til at være på Torvet 4, Nørresundby. Stabsfunktionerne og øvrige centrale funktioner vil blive placeret i Frederikshavn, Hjørring og Nørresundby.

Flere nyheder fra TV2 Nord