Nordjyske festivalgæster fanget i togkaos

To tog måtte aflyses, og både morgenpendlere og festivalgæster blev godt forsinkede mandag morgen. Foto: Torben Hedemose (Arkiv)

Hele to tog fra Aarhus til Aalborg mandag morgen blev aflyst. Ombord var hundreder af frustrerede Roskilde-gæster.

DSB har haft bedre morgener end denne mandag morgen, hvor hele to tog fra Aarhus mod Aalborg blev aflyst.

Først var det toget fra København der skulle afgå fra Aarhus klokken 05.02, der måtte aflyses fordi to vogne ikke kunne kobles af togstammen.

Det betød at de festivalgæsterne, der skulle være fortsat i fire vogne blev fyldt ind i to vogne.

De skulle afgå klokken 05.37, men klokken 06.15 måtte man hos DSB igen sande, at toget ikke kunne køre.

Forsinkelsen betød at det næste tog der planmæssigt skulle køre til Aalborg holdt klar da aflysningen lød i højtalerne.

De trætte festivalgæster brugte derfor deres sidste sparsomme kræfter på at løbe over i dette tog, og efter blot få minutters ventetid skete det så: Toget kørte mod Nordjylland.

Flere nyheder fra TV2 Nord