Nordjyske helte nomineret til pris

To nordjyske brand- og redningsfolk fra Aalborg er nomineret til Redningsberedskabsprisen.

Det er beredskabsassistenterne Sonny Nautrup Nielsen og Jens Christian Østerby Jensen fra beredskabscenter Aalborg.

Det er Forsvarsminister Nick Hækkerup, der fredag den 5. oktober skal uddele Den Danske Redningsberedskabspris 2011 ved et arrangement i Holmens Kirke i København.

Ud over titlen som helt følger en honorering på 50.000 kr.

Prisen har to formål. Den ene er at hædre de beredskabsfolk, der har gjort sig fortjent til det. Og den anden er at opnå et større fællesskab i redningsberedskabet på tværs af tilhørsforhold.

Prisoverrækkelsen holdes sammen med en mindehøjtidelighed for omkomne brand- og redningsfolk.

Læs om de to redderes heltegerning, der har fået dem nomineret. 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland