Nordjyske hjem hårdere ramt af indbrud end sidste år

Foto: Jesper Lange

Mellem 20.-25. december har 73 nordjyske hjem haft ubudne gæster.

Flere og flere familier vender hjem til deres hus efter en forhåbentlig veloverstået juleaften. Men hjemvendelsens glæde har ikke været lige stor hos alle. Flere familier i Nordjylland er nemlig kommet hjem til et hus eller en lejlighed, der i deres fravær har haft ubudne gæster. 

I perioden 20.-25. december har 73 familier anmeldt indbrud til politiet. Det viser helt friske tal, som vagtchef Per Vagn Nielsen har trukket ud af Rigspolitiets landsdækkende statistik. 

Af tallene fremgår det, at der indtil videre har været flere anmeldelser om indbrud i år end sidste år, hvor der  imellem den 20.- og  den 25. december var tikket 55 anmeldelser ind. Men der kan nå at ske meget endnu. 

- Det er ikke alle, der er hjemvendt fra juleferie endnu. Det er kun lørdag i dag, og der kan være mange, der først vender hjem til deres bolig søndag. Det kan derfor sagtens være, det nuværende billede ændrer sig, siger Per Vagn Nielsen, vagtchef ved Nordjyllands Politi. 

Sådan ser antallet af anmeldelser ud i Nordjylland: 

Anmeldt dato / Juleår201320142015
20. dec.7710
21. dec.366
22. dec.10611
23 dec.866
24 dec.181314
25 dec.451726

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord