Filmfestival: Nordjyske Hollywood-drømme

02:17

Frederikshavn i gang med 17. udgave af Nordisk Filmfestival. Foto: Hans-Christian Lauritzen

1 af 2

Nordisk Filmfestival i Frederikshavn er åbnet, og interessen for de levende billeder er stor.

I dag startede Nordisk Filmfestival i Frederikshavn, og over årene er interessen kun gået en vej: opad. Der er nemlig masser af unge i Nordjylland med talent til en fremtid inden for filmindustrien. En af dem er Liv Lundholm fra Skagen. I dag skulle hun fortælle en gruppe af Frederikshavns 10. klasser om at lave film. Hun har selv lavet flere kortfilm, og hendes nyeste produktion skal vises på lørdag til Nordisk Filmfestival.

- Jeg synes, at Nordisk Filmfestival er guld for Frederikshavn at have. Tænk at en så stor festival, der varer i så mange dage, skal være her. Det synes jeg virkelig er stort, siger Liv Lundholm.

Det er 17. gang, der bliver afholdt Nordisk Filmfestival i Frederikshavn. Formanden for festivalen åbner hvert år dørene for byens skoler.

- Det er vigtigt for os at kunne tilbyde skoler ting, de kan tage med hjem i klasseværelset. Der sker så meget ude i verden, som vi gerne vil sætte lyd på, og det har vi gjort med den her filmfestival siden 2003, og det kommer vi til at fortsætte med, fortæller festivalens formand, Jens Ole Amstrup til TV2 Nord.

Fra festival til filmjob

I sin fritid er Liv Lundholm elev på Filmmaskinen i Frederikshavn. Filmmaskinen er et tilbud til unge, der gerne vil lære at lave film.

- Jeg tror, det er sådan en øjenåbner for nogen, at vi også har noget kulturelt og kreativt at byde på heroppe i vores del af landet, påpeger Liv Lundholm overfor TV2 Nord.

De siger altid, at alt kan lade sig gøre i Frederikshavn. Det er bare utroligt. Når vi er i København, så tager alt bare 100 år, men når vi er i Frederikshavn, så står alt bare parat. Så jeg er helt sikker på, man kan noget helt ekstraordinært heroppe,

Liv Lundholm, elev på Filmaskinen i Frederikshavn

Flere Frederikshavnere har allerede taget springet fra byens filmfestival og Filmmaskinen til et job i filmbranchen. Liv Lundholm har selv arbejdet på flere professionelle filmset i Nordjylland.

- De siger altid, at alt kan lade sig gøre i Frederikshavn. Det er bare utroligt. Når vi er i København, så tager alt bare 100 år, men når vi er i Frederikshavn, så står alt bare parat. Så jeg er helt sikker på, man kan noget helt ekstraordinært heroppe, siger Liv Lundholm

Forsiden lige nu