TV2 Nord

Nordjyske iværksættere nomineret til pris

Christian Birch og Morten Bo fra Aalborg udviklet et program til smartphones og er nu nomineret til E-handelsprisen 2011. Foto: TV2/Nord

I stedet for at tæske samtlige tilbudskataloger igennem, har Christian Birch og Morten Bo fra Aalborg udviklet et program til smartphones - kaldet en app - som gør tilbudsjagten endnu nemmere. Nu er de nomineret til e-handelsprisen 2011.

Appen hedder eTilbudsavis er nomineret i kategorien 'mobil e-handel'. Det er meget simpelt. Indtast det du mangler og telefonen fortæller dig, hvor du kan få det billigst, og hvor langt der er derhen.

Flere end 800.000 søgninger er foretaget via eTilbudsavis og dagligt foretages tusindvis af søgninger. De to unge iværksættere mener at have ændret måden, hvorpå forbrugere finder tilbud, men både til forbrugernes og detailbranchens fordel.

-ETilbudsavis er vokset lynhurtigt og vi har faktisk *ikke* nomineret os selv til e-handelsprisen 2011 - som det normalt er tilfældet, at man gør - så vi er meget stolte af nomineringen og håber selvfølgelig på at vinde den fornemme pris, siger Christian Birch.

E-handelsprisen gives til de bedste e-handelsvirksomheder i Danmark og denne liga indtræder eTilbudsavis nu måske i.

Se indslag

De to unge iværksættere har tidligere fortalt om deres idé her på TV2/Nord.

Se det her

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord