Nordjyske ledige begrænses

Foto: Bruno Stagsted

AMU-udbyderne i Nordjylland oplever et kraftigt fald i kursustilmeldingerne.

Nye regler fra 1.januar betyder, at akademikere og andre med en videregående uddannelse selv skal betale for opkvalificeringskurser. Noget man har mærket hos Aalborg Handelsskole der udbyder AMU-kurser.

- Vi er faldet med omkring 40 procent i tilmeldingerne. Det er dybt problemetatisk, da de personer der står udenfor arbejdsmarkedet har brug for kurser til at holde sig opdateret, så de kan gå ind i et job på lige fod med alle andre, siger vicedirektør på Aalborg Handelsskole Per Christian Jensen til TV2/Nord.

Hos regeringspartiet Venstre mener man dog, at der en god mening bag de stramninger man indførte ved starten af det 2011.

- Der var nogle personer der udnyttede vores dagpengesystem, så det ikke virkede som om de egentlig havde en interesse i at komme i job. Derfor var vi nødt til at stramme op, hvilket vi nu har gjort. Men det er stadig muligt, hvis man står med en specifik mangel i forhold til et job at få jobcenteret til at betale for kurset, siger Torsten Schack Pedersen til TV2/Nord.

Aalborg Handelsskole har siden årsskiftet måtte aflyse flere kurser på grund af for få tilmeldinger.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord