Nordjyske menighedsrådsvalg ændres

En række nordjyske sogne gør nu et forsøg med at ændre valgformen til menighedsrådsvalget.

Ændringen sker i håb om få flere til at engagere sig i kirkens arbejde.

Det skriver DR Nordjylland.

Ni ud af ti sogne havde ved seneste valg for fire år siden kun én liste af kandidater til menighedsrådet. Og det er et demokratisk problem, mener Inge Lise Pedersen, formanden for Landsforeningen af Menighedsråd.

- Der har været mulighed for at lave nogle meget private forhandlinger, som er blevet til en opstillingsliste uden nogen egentlig debat eller afstemning, siger hun.

Fem sogne i Nordjylland forsøger derfor at holde valgforsamlinger med debat og hemmelig, skriftlig afstemning den 11. september i stedet for det landsdækkende menighedsrådsvalg 13. november.

/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland