Nordjyske unge valfarter på erhvervsskoler

Foto: TV2/Nord (Arkivfoto)

Hver anden elev i folkeskolen i Morsø kommune har søgt ind på en erhvervsuddannelse efter sommerferien. Og i Thisted kommune er det næsten hver tredje elev, der begynder på en erhvervsskole efter sommerferien.

I jyske kommuner som Morsø, Thisted, Brønderslev og Mariagerfjord vrimler det med unge, der drømmer om en faglig uddannelse. De hører til blandt de 16 danske kommuner, der allerede har opfyldt målet i den nye reform af erhvervsuddannelserne om, at 25 procent af de unge i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse.

På landsplan har 19,6 procent af eleverne i grundskolens 9. og 10. klasser i år valgt en erhvervsuddannelse efter sommerferien. Mens 73 procent af Danmarks ungdom har valgt en gymnasial uddannelse som 1.prioritet.

Men der er store forskelle mellem regioner og kommuner. Samlet set har 25 procent af de unge i Nordjylland søgt en erhvervsuddannelse, mens det i region Hovedstaden kun er 14 procent.

Dykker man ned i kommunerne i hovedstadsregionen er der store forskelle mellem for eksempel Hvidovre og Gentofte. I Hvidovre søger 23 procent af de unge ind på en erhvervsskole, mens det i Gentofte kun er tre ud af 100 elever, der vil ind på en erhvervsskole.

Til genhæld har 93,5 procent af de unge i Gentofte søgt ind på gymnasiet. Det sikrer Gentofte kommune den danske bundrekord i søgning til erhvervsuddannelser, viser tallene fra Undervisningsministeriet.

I Frederiksberg, Lyngby, Hørsholm og Fredensborg kommuner har ikke engang en ud af ti elever i folkeskolens ældste klasser søgt ind på en erhvervsskole efter sommerferien. Til gengæld valfarter eleverne i gymnasiet i et omfang, så man kan sætte lighedstegn mellem whiskybælte og gymnasiebælte.

I Nordvestjylland trækker UU-vejlederne på smilebåndet, når de hører, at kun 3,1 procent af eleverne i Gentofte i år har søgt en erhvervsuddannelse.

Leder af UU-Thy, Marianne Kjeldsen, siger helt åbent, at hun driller sine nordsjællandske kolleger med det skæve søgemønster blandt unge i Whiskybæltet.

- Vi har tit joket lidt med kollegaerne i for eksempel Gentofte og Frederiksberg og sagt, at de jo slet behøver at give de unge vejledning, fordi de alligevel ender med at vælge gymnasiet,« siger hun.

Men Steen Hansen, centerchef i Ungdommens Uddannelsesvejledning i blandt andet Gentofte, UU-Nord, understreger, at de unge i Gentofte sandelig også får vejledning.

- Eleverne i Gentofte får lige så meget vejledning, som i for eksempel Herlev. Men den kulturelle og familiære arv slår igennem, når det kommer til de unges uddannelsesvalg. Og traditionen i Gentofte er, at man vælger en gymnasial uddannelse,« siger han.

Steen Hansen fremhæver, at de unge er under stor indflydelse af deres forældre, samt hvad deres venner vælger. Og når 93,5 procent af eleverne i Gentofte vælger gymnasiet, betyder det, at stort set alle vennerne går efter studenterhuen.