Nordjyske virksomheder hungrer efter faglært arbejdskraft

Et nyt initiativ fra Vækstforum Nordjylland skal sikre, at flere unge vælger og gennemfører en faglært uddannelse. For dem kommer Nordjylland til at mangle.

En erhvervsuddannelse giver mange muligheder. Det budskab forsøger Vækstforum Nordjylland at sprede. For der er brug for, at flere unge tager og gennemfører en erhvervsuddannelse.

Nordjylland kommer nemlig til at mangle mere end 2.400 faglærte i 2020, hvis væksten i de nordjyske virksomheder ikke alene skal fastholdes, men også vokse, viser en analyse fra FremKom, et projekt, der harfokus på fremtidens kompetencebehov i Nordjylland 

 Vækstforum i Nordjylland vil have flere unge til at vælge en erhvervsudddannelse

- Nordjylland har hårdt brug for de faglærtes kompetencer til at sikre fortsat udvikling, stærke virksomheder og nye spændende arbejdspladser. Derfor arbejder vi for, at både unge og voksne har mulighed for at uddanne og videreuddanne sig mange steder i Nordjylland. Det er nemlig helt afgørende, at fremtidens arbejdskraft er tilgængelig der, hvor virksomhederne er og efterspørger den, siger regionsrådsformand Ulla Astman, som også er formand for Vækstforum Nordjylland.

Derfor har Vækstforum Nordjylland igangsat et nyt initiativ, der udover at få de unge til at vælge uddannelsen og gennemføre den, også skal gøre en særlig indsats for at fortælle om uddannelsen.

- Vi vil sætte ekstra fokus på de mange muligheder, en erhvervsuddannelse giver. Når vi kigger i krystalkuglen, kan vi se, at vi skal styrke uddannelsernes position inden for bl.a. automation og robotteknologi, hvor der i fremtiden vil være et markant stigende behov. Derfor er tiltrækning af kvalificerede unge til erhvervsuddannelserne en forudsætning for fortsat vækst i nordjysk erhvervsliv og dermed også i nordjysk velstand, siger Hans Chr. Jeppesen, direktør for EUC Nordvest og medlem af Vækstforum Nordjylland.

Et af målene er at andelen af en nordjysk ungdomsårgang, der påbegynder en erhvervsuddannelse, skal stige fra 22 procent til 26 procent. Omsat til tal, betyder det, at man håber på 2.100 flere elever i perioden 2017 til 2019.  Desuden håber man, at 2.100 flere elever gennemfører uddannelsen. Et sidste mål er, at der skal oprettes 600 nye praktikpladser, og at manglen på faglært arbejdskraft skal reduceres 450 personer.

Hele baduljen finansieres af Vækstforum Nordjylland med 35 miollioner kroner via EU's strukturfonde.


Seneste nyt

fra Nordjylland