Tre nordmænd strandede tirsdag aften i en gummibåd, hvis motor var brændt sammen.
Tirsdag aften omkring klokken 22 blev Skagen redningsstation kaldt ud til en gummibåd, hvis motor var brændt sammen.
I gummibåden sad tre norske mænd, der befandt sig ca. 15 sømil fra land.
En halv time før midnat kom redningsbåden i land i Skagen med gummibåden på slæb.
Selvom nordmændene var reddet, så var de strandet i Skagen uden mulighed for overnatning, da alt er booket.