Nordmændene vil til Nordjylland

Antallet af norske bookinger til Fjord Lines hurtigfærge, der sejler mellem Hirtshals og Kristiansand, er steget med 12 procent.

Nordmændene vil gerne til Danmark, og det kan rederiet Fjord Line mærke. Den 13. maj begynder hurtigfærgen HSC Fjord Cat at sejle sommerruten mellem Kristiansand og Hirtshals. Antallet af norske bookinger til hurtigfærgen er steget med 12 procent.

- Vi har specielt oplevet en stigende interesse for korte smutture, og her er tiden en vigtig faktor. Vi er det hurtigste alternativ på ruten med en hel time i forskel, og det er noget, kunderne bider mærke i, siger Atle Woxholt, linjechef for HSC Fjord Cat.

Hurtigfærgens sæson går fra den 13. maj til den 30. august, og i skoleferien har Fjord Line tre daglige afgange, hvor der i forsommeren og sensommeren er to.

Linjeshef Atle Woxholt forventer at det samlede passagertal for i år kommer op på omkring 200.000.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord