Nordmand sigtes for promillesejllads

En 37-årig nordmand sigtes for promillesejlads. En kutter samlede to nordmænd op 20 sømil nordøst for Hirtshals.

Den 37-årige var sammen med en kammerat på vej fra Larvik til Skagen, da jollen løb tør for benzin.

Ved tretiden i nat blev de to nordmænd lettere forkomne samlet op af en skipper på en Hansholm-kutter og sejlet ind til Hirtshals havn.

Nordmændene var sejlet fra Larvik ved 14-tiden pinsedag og havde sat kurs mod Skagen, men benzinen slap op. Til gengæld skønnede politiet, der afhørte nordmændene i Hirtshals, at der havde været tilstrækkeligt med drikkevarer om bord. Den 37-årige nordmand, der førte jollen, er nu sigtet for promillesejlads, der straffes med op til et års fængsel. Grænsen er, som ved bilkørsel, 0,5 promille.

Efter at nordmændene var kommet til Hirtshals, blev de efterlyst fra Larvik, men der var altså beroligende ord til de pårørende i Norge.