Normalvægtige køber slankepiller

Danmarks første godkendte slankepille kom i handlen sidste mandag. Men det er ikke kun overvægtige, der er tiltrukket af pillen, der kan købes uden recept.

Flere nordjyske apoteker oplever, at mange normalvægtige også vil købe slankepillen Alli.

- Omkring hver tiende af de, der kommer ind for at købe Alli, er ikke i målgruppen, siger apotekeren på Svane Apoteket i Hjørring, Henrik Lintner, til TV2/NORD.

Selv om kunderne bliver rådgivet om, at slankepillen kun har en effekt på overvægtige med et BMI - Body Mass Index - større end 28, så er der altså alligevel de, der bare skal prøve Alli.

<b>Mød en kostvejleder, der frygter, at den receptfri Alli bliver misbrugt, i TV2NORD mandag kl. 19:30.</b>

Flere nyheder fra TV2 Nord