Norsk interesse for Erik Hamrén

AaB vil gerne forlænge med træner Erik Hamrén, hvis kontrakt udløber næste år. Men nordjyderne er ikke ene om at bejle til den succesrige svensker.

Ifølge NRK har Champions League-delta­gerne Rosenborg henvendt sig til Ham­rén med tilbud om at overtage styrin­gen med holdet, der står uden træner, efter at Knut Tørum blev fyret på grund af manglende resultater i den hjemlige liga. Erik Hamrén afviser dog at kommentere forbindelsen til Norge.

Også svenske Helsingborg skulle ifølge tv-stationen være interesseret i at skrive kontrakt med AaB-træneren.

/Ritzau