Norsk playmaker til Aalborg

Aalborg Damehåndbold forstærker spillertruppen med den norske playmaker Anja Edin,

Anja Edin siger til den norske avis Varden, at hun har besluttet at flytte til Danmark, når hendes kontrakt udløber efter denne sæson.

Men Aalborg DH forsøger at vriste hende fri af kontrakten med norske Gjerpen, så hun kan begynde i Aalborg allerede ved årsskiftet. Det fortæller P4 Nordjylland.

Anja Edin er 24 år og regnes for en af de største backtalenter i norsk håndbold. Hun er i denne sæson nummer tre på den norske topscorerliste, hvor hun er noteret for 50 mål i otte kampe for Gjerpen.

Aalborg DH er i forvejen dækket godt ind på playmakerposten, hvor Rikke Nielsen, Lærke Møller og ungarske Barbara Bognar har fået spilletid i denne sæson

Forsiden lige nu