Norskov nomineret til fire Robert-priser

Foto: TV2 (arkiv)

Det er ikke kun nordjyderne, der er vilde med tv-serien 'Norskov'. Serien er indstillet til flere priser.

Det var en superfan, der kæmpede hårdt for at få sæson to af tv-serien 'Norskov' til at blive en realitet. Og resultatet har givet frugt. 

For 'Norskov' er af Danmarks Filmakademi blev nomineret til ikke mindre end fire Robert-priser i kategorierne: 

  • Årets tv-serie
  • Årets mandlige hovedrolle - tv-serie: Jacob Lohmann
  • Årets kvindelige hovedrolle - tv-serie: Marijana Jankovic
  • Årets mandlige birolle - tv-serie: Henrik Birch

Det er de mange medlemmer af Danmarks Film Akademi, der stemmer om, hvilke film, tv-serier og fagfolk, der skal nomineres, ligesom de i sidste ende stemmer om, hvem der skal modtage Robert-priserne inden for en bred vifte af de filmiske discipliner. Dog er det et fagudvalg, der nominerer i dokumentarfilmkategorien.

Medlemmerne nominerer på baggrund af deres beskæftigelse i den danske filmbranche for, at sikre at det er de bedste film og personer der bliver nomineret.

Det er kun medlemmer af Danmarks Film Akademi, der kan stemme på og dermed udpege de film eller fagpersoner, som de synes, har gjort det bedst i det indeværende filmår.

Nogle uger før Robert-festen inviteres alle de nominerede til en uformel nomineringsfrokost, hvor Filmakademiet benytter lejligheden til at hylde alle nominerede. 

10:01

Superfan sikrede sæson to af Norskov

Luk video

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord