Nu er det tid til at shoppe juletræer

Ræset efter de populære grantræer er lige nu på sit højeste med juleaften kun ganske få dage væk.

Jens Theil er en af mange, der selv er ude med saven for at hente det perfekte juletræ sammen med familien. 

- Det er jo noget, som giver et fællesskab, og så kan man samtidig få et frisk træ, som ikke taber sine nåle, siger han. 

Ræset efter de populære grantræer er lige nu på sit højeste med juleaften kun ganske få dage væk. Det mærker juletræssælgerne. 

- Hvis vi sammenligner med de tidligere år, er vi virkelig godt med. Hvert år har vi et væddemål, om der er nogle træer, der ikke bliver solgt, men de bliver alligevel altid solgt, griner Christian Janner Olesen, der sælger juletræer ved Buderupholm ved Rebild. 

For Jens Theil er det at hente juletræet selv en vigtig tradtion for ham og familien - og han er glad for årets træ.

- Jeg er meget tilfreds. Det er rigtigt flot, slutter han. 

Omkring 80 procent af de juletræer, der bliver solgt, bliver solgt i løbet af de sidste 14 dage inden jul. 


Seneste nyt

fra Nordjylland