Isbjørneungerne er hoppet i vandet

Isbjørnemor Malik har endelig fået sine to unger til at hoppe i vandbassinet i Aalborg Zoo.

Det var en stor dag den 26. november, da isbjørnehunnen Malik nedkom med tre små unger. Igen i dag blev der sat en milepæl for isbjørnefamilien i Aalborg Zoo. De to overlevende unger har endelig taget mod til sig og er hoppet i vandet med deres mor.

Zoolog Rikke Kruse Nielsen i Aalborg Zoo er tryg ved ungernes fremgang i vandbassinet.

- De har det så godt. De tør gøre det, fordi deres mor viser dem, at der ikke sker noget, og derfor accepterer de det, siger hun.

De to små isbjøneunger har endnu ikke fået navne, men efter de nu er blevet kønsbestemt, skal man i Aalborg Zoo til at gå i tænkeboks. For ligesom moderen, Malik, vil Aalborg Zoo ikke bruge almindelige 'menneskenavne', men derimod vælge efter ophav siger Rikke Kruse Nielsen.

Se her, hvordan det så ud, da isbjørneungerne endelig kom under vand.


Seneste nyt

fra Nordjylland