Nu kan man se giraffen

Aalborg Zoo kan præsentere årets fjerden nyfødte girafføl

Så har Aalborg Zoo?s giraffer gjort det igen. Dyrepasser Thorvald Eggers kunne søndag morgen konstatere, at giraffen Jonna havde født en velskabt tyrekalv.

Det er den fjerde giraf, der er født i Aalborg Zoo i år. Tidlige på året har Caroline, Nanna og Camilla født hver en kalv.

I alt er der født 72 kalve (36 kvier og 36 tyre) fra den flok unge giraffer, som kom til Aalborg Zoo i 1968. Det er i gennemsnit to kalve om året fra den første fødsel i 1972.

Ingen overraskelse

Fødslen var ventet, idet Jonna havde sat patter og var begyndt at udskille slim fra bagpartiet. Drægtighedsperioden er lidt over 15 måneder. Ungen er ca. 1,80 meter ved fødslen og på 2½ år fordobles højden.

Der er ikke to giraffer som er ens. Hvert individ har sit eget ?fingeraftryk? i form af netmønster og farve. Nogle unger er meget lyse, mens andre er mørke fra fødslen.

Girafeksport fra Aalborg

Giraffen er forsvundet fra mange områder, men er heldigvis stadigvæk almindelig i beskyttede nationalparker.

Der er stadigvæk en stor efterspørgsel efter giraffer i de zoologiske haver. Vi er derfor stolte over, at vi med de gode yngleresultater, kan bidrage med dække behovet for dyr i Europa.

På onsdag sender Aalborg Zoo således en giraf til den nye zoologiske have i Valencia - Jonnas forrige unge.


Seneste nyt

fra Nordjylland