Snart er vandafledningskanaler og pumpestationer fortid. Det samme er den landbrugsjord som 43 lodsejere hidtil har dyrket og gødet.

Men intet forgår uden at noget nyt opstår. Og det er præcist, hvad der er hensigten med det naturgenopretningsprojekt på Mors, der blev taget første spadestik til mandag.

Her skal i alt 418 hektar - det svarer til over 4 kvadratkilometer - med landbrugsjord omdannes til fire lavvandene søer med omkringliggende enge og sumpe med det formål at spare Limfjorden for udledning af enorme mængder næringsstoffer fra landbruget.

- Det er jo det her, der batter

Det er Morsø Kommune, der står bag projektet, som bliver det hidtil største af sin slags ved Limfjorden og ifølge projektleder Jacob Bruun rykker et projekt som dette - Jølby Nor er det døbt - en hel masse ved naturbalancen.

- Det er jo det her, der batter, fortæller projektlederen om det kommende vådområde, der skal spare Limfjorden for 51 tons kvælstof om året ligesom det skal forhinde 250 kilo fosfor i et ende i fjorden.

- Det er rigtig rigtig meget og det er et kæmpe skridt i forhold til at få Limfjorden tilbage i den balance, den havde engang, fortæller han videre og noterer blandt andet at det gigantiske vådområde kan være med til at forhindre iltsvind som det man ser lige nu Dragstrup Vig mellem Mors og Thy.

Landmænd har byttet jorden væk

At inddrage et så stort område med produktionsjord som det er sket i Jølby Nor-projektet kunne man godt forestille sig, ville ende med sværdslag, men at få de i alt 43 lodsejere til at give arealet tilbage til naturen er faktisk gået smertefrit - fordi landmændene er blevet kompenseret enten økonomisk eller ved at få anden jord i bytte.

- Vi har fået byttet noget jord væk hvor dyrkningsværdien måske ikke er så høj længere og fået noget rigtig godt jord i bytte, så i den sidste ende tror jeg, det bliver rigtig godt - det er jeg sikker på, fortæller Niels Bak Veje, der er en af de lodsejere, der har bidraget med jord til det nye vådområde.

Udover det tilsyneladende økonomiske incitament tiltaler det miljømæssige aspekt dog også Niels Bak Veje:

- Der er ingen landmænd, der bruger mere end det der er økonomisk optimalt og som planten kan optage. Der vil være en rest, der bliver udvasket og kan vi fange den rest kvælstof i et område som det her, så bliver det rigtig godt. Det er jeg sikker på.

Jacob Bruun forklarer at de fire søer vil have en gennemsnitlig dybde på omkring 50 centimeter - en meter på de steder, der er dybest.

Så meget er 400 hektar

Hvis det godt 400 hektar store vådområde blev placeret lige midt i Aalborg, ville en tur i gågaden eller et smut i biografen blive besværliggjort en smule.