Nu passer de sprogundervisningen

Det hjalp, da Mariagerfjord Kommune tidligere i år skærpede tonen overfor udenlandske børnefamilier.

Hvis børn med andet modersmål end dansk bliver væk fra den obligatoriske sprogundervisning - også kaldet sprogstimulering - vil kommunen lave fradrag i børneydelsen. Men siden aftalen blev lavet i august, er ingen børn udeblevet. Det fortæller DR Nordjylland.

- Måske havde de taget sig sammen alligevel, men vi glæder os i hvert fald over, at det har hjulpet, så børnene får lært at tale dansk, siger formanden for børne- og familieudvalget, Mogens Jespersen (V) til DR Nordjylland.

Mariagerfjord Kommune vil løbende holde dialogen med forældrene og også eventuelle tilflyttere.


Seneste nyt

fra Nordjylland