Nu rammer boligmanglen de studerende

Studiestart for nye studerende ved Aalborg Universitet nærmer sig og det samme gør boligmanglen. Snart henvises de unge til vandrehjem.

Trods nye kollegier og større udbud af værelser end tidligere år rammer boligmanglen igen de studerende i Aalborg.  Hos AKU-Aalborg, der hjælper studerende med at finde boliger, er efterspørgslen ved at overhale udbuddet:

- Vi har kun omkring 15 boliger tilbage, så i løbet af en dag eller to, må vi henvise til vandrehjem i Aalborg,  siger Eigil Johansen, der er forretningsfører i AKU- Aalborg, til TV2/NORD.

Aalborg Kommune har en såkaldt "tag-over-hovedet" garanti, der betyder at de unge er sikret et sted at bo. Når AKU-Aalborg løber tør for boliger, kan de henvise til byens vandrehjem, hvor de så er garanteret tag over hovedet.

Selvom AKU-Aalborg endnu ikke er begyndt at henvise de unge til vandrehjemmene, bor der allerede nu omkring 80 unge på Danhostel på Skydebanevej i Aalborg. bor der i øjeblikket omkring 80 unge, for manges vedkommende handler det om, at de først kan flytte ind senere på måneden, men når de 15 boliger er væk, skal de studerende, der endnu ikke har en bolig, bo på vandrehjem på ubestemt tid.


Seneste nyt

fra Nordjylland