Ny bog: Kristendom og asatro levede side om side i Nordjylland

01:50

For omkring 1000 år siden blev to kvinder begravet her i Nordjylland. Selv om de levede samtidig, var den ene asatroende og den anden var kristen.

Vi har alle sammen lært, at Harald Blåtand var den konge, der gennemførte skiftet fra asatro til kristendom i Danmark. Men hvis man tror, det skifte foregik hurtigt, må man tro om igen.

I mange år levede de to religioner nemlig side om side. Det beskriver en ny bog, "Mellem hammer og kors", som Lars Nørbach, der er museumsdirektør på Nordjyllands Historiske Museum, har skrevet og udgivet.

Bogen tager udgangspunkt i to kvinder, der levede i Nordjylland i slutningen af 900-tallet. Den ene var en såkaldt vølve, som boede i vikingeborgen Fyrkat ved Hobro. Her blev hun også begravet som 40-årig.

- Hun var en vølve, og en vølve var en slags trolddomskvinde. Hun kunne se ind i fremtiden og kunne fortælle krigerne for eksempel på Fyrkat, hvordan deres fremtid så ud. Så hun var en rar én at kende, hvis man nu skulle i krig, siger museumsdirektør Lars Nørbach til TV2 Nord.

Sparsom grav

Den anden kvinde boede ved Sebbersund og blev begravet cirka 20 år efter vølvens begravelse. Hun var det på tidspunkt omkring 60 år gammel og fandt sit sidste hvilested ved den på det tidspunkt nye stavkirke i Sebbersund. 

- Hun er jo begravet på en kirkegård, og hun må være en af de første kristne i landet, siger museumsdirektør Lars Nørbach om kvinden, som modsat sine asatroende samtidsfæller ikke har fået ret meget med sig i graven. Det var nemlig ikke kristen skik.

De to kvinder var jævnaldrende, men havde altså hver deres religion.

- De kan jo have truffet hinanden på markedet i Aalborg. De har måske været inde ved guldsmeden, hvor den ene har bestilt en torshammer, mens den anden har bestilt et kors, siger Lars Nørbach.

Læs også Historisk fund: Sjælden bronzevogn fundet ved Bjergby

I bogen kommer museumsdirektøren også ind på, hvorfor Harald Blåtand valgte at omvende sig til den kristne tro. En handling, der måske havde mere med fornuft end udpræget religiøsitet at gøre.

- Det tysk-romerske rige er meget stærkt på det her tidspunkt, så det er simpelthen truslen fra syd om en tvangskristning, der måske driver ham. Vi kan selvfølgelig ikke udelukke at det har været en dybtfølt religiøs følelse, der ligger bag, men mon ikke også han har set skriften på vægen, siger museumsdirektør Lars Nørbach.

Forsiden lige nu