Ny bro over Limfjorden overholder bevilling

Limfjorden mens den var dækket af is. Foto: TV2/Nord

Den kommende cykel- og gangbro over Limfjorden kommer til at holde sig inden for den bevilling, byrådet har givet. Det, trods afslag på seks millioner kroner i støtte.

Det skriver P4 Nordjylland.

Transportministeriets Cykelpulje gav ellers afslag til Aalborg Kommune, der anmodede om at få seks millioner kroner i støtte.

Men den situation kommer ikke som en overraskelse for Kristian Schnoor, der er næstformand i teknik- og miljøudvalget. Han forudså allerede et afslag, da budgettet for 2011 blev vedtaget.

Så selvom der måske skal bruges penge på ekstra teknik og en udvidelse af personaletårnet på jernbanebroen, så er der også plads til uforudsete udgifter i det samlede budget på rundt regnet 20 millioner private og kommunale kroner, vurderer embedsmændene.

Cykel- og gangbroen over Limfjorden bliver også en kulturbro. Både på broen og ved dens landinger vil der være kunst, lys og skulpturer at nyde. Den forventes at blive taget i brug i marts 2012.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord