Ny canadier på plads i White Hawks

En række lokale virksomheder spæder i kassen så White Hawks fredag kan præsentere canadieren Mick Lawrence som ny spiller i Frederikshavn.

Mick er 28 år og forward. Han er 178 cm og med sine 93 kg muskler giver han endnu mere tyngde i White Hawks-angrebet til den kommende sæson. Han har i den forgangne sæson spillet i CHL klubben Texas Brahmas hvor han lavede 44 point i 62 kampe. Før spillede han to år i ECHL klubben Las Vegas Wranglers, hvor han i 102 kampe producerede 86 point.

- Med dette sidste indkøb har vi nu 4 stærke kæder, hvilket betyder at vi konstant kan spille med 4 kæder, hvorfor vores unge spillere er sikret en hel del spilletid igennem hele grundspillet. Det har også været et af kravene fra vores investorer og sponsorer at vi skulle fortsætte vores store succes med at udvikle vores unge spillere. Dette er også i overensstemmelse med vores "projekt 2014" og dette vil der ikke blive ændret på, lyder det fra direktør Henrik Andersen.


Seneste nyt

fra Nordjylland