Ny cheflæge på Sygehus Thy-Mors

Foto: TV2/Nord

56-årige Hans Ole Holdgaard bliver ny vicedirektør og cheflæge på Sygehus Thy-Mors fra efteråret 2011.

Hans Ole Holdgaard kommer fra en stilling som overlæge fra Anæstesiologisk Afdeling på Aalborg Sygehus.  
 
- For ansættelsesudvalget har det været vigtigt at finde den rette profil med en stærk lægefaglig viden, og indsigt i kvalitet og det gode patientforløb. Der er ingen tvivl om, at Hans Ole Holdgaard er den helt rette profil, fortæller sygehusdirektør Michael Storm Klausen.
 
Hans Ole Holdgaard overtager cheflægerollen fra tidligere cheflæge Richard Farlie, som i februar tiltrådte en stilling som ledende overlæge i Region Midtjylland.

Flere nyheder fra TV2 Nord