Ny dansk rekord

Carina Christiansen er OL kandidat i bueskydning

Carina R. Christiansen har sat ny dansk rekord på den såkaldte OL-runde, som er på 70 m. Carina har forbedret rekorden med over 10 point og har skudt 655 point, det vil sige 9,4 i gennemsnit pr. pil ud af 10 mulige point.

Carina R. Christiansen er samtidigt udtaget til World Cup stævne, der finder sted i Antalya, Tyrkiet i den første uge af maj. Dameholdet har allerede vundet en nationsplads i bueskydning, og skal nu have pudset formen af. Carina ser ud til at være godt på vej, da hun også for kort tid siden har sat ny dansk rekord indendørs.

På juniorsiden er flere Aalborg-skytter også på vej til den internationale scene. Fire ud af fem skytter der skal repræsentere Danmark ved den Europæiske Junior Cup i den olympiske buetype er fra Aalborg. Det drejer sig om Nikolaj Wulff, Mathias Galberg, Aske Halskov og Mathilde Tønder.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord