Ny direktør for Nordjyske Jernbaner

1. maj overtager Peter Hvilshøj posten som administrerende direktør fra Preben Vestergaard, der går på pension.

Nordjyske Jernbaner får fra 1. maj ny administrerende direktør. Peter Hvilshøj afløser Preben Vestergaard, der går på pension.

Peter Hvilshøj har senest været direktør i Sportsmann Gruppen. Der forinden har han blandt andet været administrerende direktør i Brynje A/S i Sæby og A/S Peder Nielsen Beslagfabrik i Brønderslev.

- Jeg ser det som min primære opgave fortsat at udvikle Nordjyske Jernbaner til glæde for såvel nuværende som kommende passagerer samt at sikre, at vores passagerer får en fantastisk samlet transportoplevelse. Samtidig ser jeg frem til at samarbejde med en meget kompetent og engageret medarbejderstab, siger Peter Hvilshøj.

Direktørskiftet markeres med en reception den 2. maj.


Seneste nyt

fra Nordjylland