Ny elite-smiley til butikker med orden i sagerne

De fleste kender den lille sure eller storsmilende smiley, der hænger rundt om i nordjyske forretninger, men det er de færreste, der bruger den. Alligevel indfører fødevarestyrelsen i dag en ny elite-smiley i kampen for bedre fødevarer sikkerhed.

I Penny Lanes vinhandel og cafe i Aalborg kan de ikke prale af den flotteste kontrolrapport i Aalborg. På de sidste fire besøg er det ikke lykkedes forretningen at få en superglad en eneste gang, alligevel strømmer kunderne til.

- Vi orienterer om vores kunder om, hvad der er sket. Folk de ryster på hovedet, det er den reaktion vi får, vi mister ingen kunder, fortæller indehaver, Kjeld Johansen til TV2 Nord.

Alligevel forsøger Fødevarestyrelsen at gøre ordningen endnu bedre. Fra i dag får forretninger med fire glade smileys i træk nemlig en såkaldt elite-smiley. Med den hængende i ruden, får butikken færre besøg fra kontrolmyndighederne.

- Jeg tror, det er en god ændring og god forbedring, der er lavet, fordi nu får vi mere kontrol efter behov og efter virksomhedernes evne til at klare sig godt, siger Niels Jacob Lund, sektionsleder i Fødevareregion Nord.

Desuden bliver det påbudt, at alle forretninger skal have deres kontrolrapport hængende, så den kan ses udefra butikken.

Har du et godt tip?