Ny færge må ikke tanke naturgas i Norge

02:01

Foto: www.espengees.com

1 af 2

Fjord Lines nye færge MS Stavangerfjord, der sejler på naturgas, må på grund af stramme norske regler ikke tanke i Norge, så tankbilerne må køre helt fra Norge til Danmark - en tur på 1500 kilometer.

Det koster Fjord Line mange tusinde kroner ekstra hver dag, at løsningen for at tanke naturgas er så besværlig.

- Set med mine øjne er det selvfølgelig ærgerligt, når vi har så miljørigtig en færge, at vi skal køre så langt for at tanke, siger Fjord Lines danske direktør Gert Balling.

Fjord Line er i øjeblikket i dialog med de norske myndigheder, for at få dem til at give tilladelse til at tanke i Norge - på samme måde som det er tilladt i Danmark og i Sverige. Gert Billing er da også fortrøstningsfuld og håber at dialogen vil munde ud i en tilladelse, så miljøet kan få det fulde udbytte af den nye superfærge.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord