Ny handicapchef i Aalborg

40-årige Alice Aagaard Hagemann er ny chef for handicapafdelingen i Aalborg Kommune.

Et enigt ansættelsesudvalg har peget på Alice Aagaard Hagemann som ny chef. Hun er uddannet cand. oecon. fra Aalborg Universitet og har i en årrække været ansat i Frederikshavn Kommune, senest som afdelingschef for myndighedsafdelingen. 

-Alice matcher den profil, vi har søgt efter til handicapafdelingen. En leder, der kan sikre retning og rammer, men som også giver rum for andre, siger rådmand Tina French Nielsen.

-Da Alice samtidig har været en af arkitekterne bag en velfungerende styringsmodel, der har store ligheder med den, der er indført på handicapområdet i Aalborg Kommune, så var valget egentligt ikke svært, siger rådmanden.

Alice Aagaard Hagemann tiltræder sin nye stilling den 1. marts 2011.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord