Ny indendørs musikfestival til Nordjylland

To nordjyske spillesteder har fået genvalg som regionalt spillested. Foto: TV2/Nord

Fire af Aalborgs største spillesteder trækker på hver deres netværk og med en pose penge fra Aalborg Kommune vil de opnå et arrangement, der er ganske uvant herhjemme.

- Det er ikke de samme navne, der vil være på en udendørs festival om sommeren, siger Anders Dalsgaard Hansen, der er kulturkonsulent i Aalborg Kommune.

Det er spillestederne Huset, Skraaen, Studenterhuset og 1000Fryd, der sammen står bag festivalen.

- Vi har smidt hver vores ting i gryden og vurderet, hvad der kunne lade sig gøre, siger musikleder Mads Mulvad fra Studenterhuset.

De første bands præsenteres omkring 1.november, men allerede nu står det klart at musikken spiller fra 24. til 26. januar.

En indendørs festival som denne er kendt flere steder i Europa, men er endnu forholdsvis ukendt i Danmark.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord