Ny keeper til Aalborg Pirates

Piraterne har sikret sig den 29-årige svensker Marcus Lundell.

Aalborg Pirates har skrevet kontrakt med Marcus Lundell, der skal være med til at holde piraternes mål tomt i den kommende sæson.

Lundell er 29 år og fra Sverige. Her har han indtil nu spillet for Huddinge IK, der spiller i division 1 og som i sidste sæson var med til at spille om oprykning til Allsvenskan.

- Marcus har været en dygtig målmand i mange år og afsluttede sidste sæson stærkt hos Huddinge IK, der var med og kvalificerede sig til Allsvenskan. Han er meget træningsvillig og en god holdspiller, som jeg regner med får sit gennembrud hos os i år, udtaler cheftræner Jens Nielsen.

Aalborg Pirates skal på isen igen midt i september. Her er det i første kamp lokalrivalerne fra White Hawks, der er modstanderen.


Seneste nyt

fra Nordjylland