Ny kommunaldirektør fritstillet

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

Morsø Kommune har torsdag formiddag indledt afskedigelses-sag mod kommunaldirektøren Anders Jørgensen, der blev ansat i januar.

Fire måneder ser ud til at blive alt, Anders Jørgensen får på posten som kommunaldirektør i Morsø Kommune. Han tiltrådte stillingen per første januar 2016 og nu har Morsø Kommue indledt afskedigelsessag mod ham. 

Begrundelsen fra økonomiudvalget er, at Anders Jørgensen ikke lever op til de krav og forventninger som udvalget stiller til direktøren. Anders Jørgensen kom til Morsø Kommune i januar fra en stilling som kommunaldirektør i Samsø Kommune. En stilling han havde haft i fem år. 

- Jeg mener ikke, at sagen er gået ordentlig an. Derfor har jeg nu givet den videre til Djøf, der kører sagen for mig. Ellers har jeg ikke yderligere kommentarer, siger Anders Jørgensen til TV MIDTVEST. 

I dag er der startet en 14 dages partshøring, hvor Anders Jøregsen vil få mulighed for at give sit syn på sagen. Efterfølgende vil der blive indkaldt til ekstra kommunalbestyrelsesmøde i Morsø, hvor der skal besluttes om Morsø Kommune skal have en ny kommunaldirektør. 

- Jeg kan ikke sige så meget andet på nuværende tidpunkt, end at han ikke har levet op til de krav og forventiniger, vi har, siger borgmester Hans Ejner Bertelsen (Venstre), der også er fomand for økonomiudvalget.

Indtil videre er Anders Jørgensen fritaget for alt arbejde. Vicekommunaldirektøren varetager kommunaldirektørens opgaver, indtil der er afklaring i sagen. 

Flere nyheder fra TV2 Nord