Ny mand til Aalborg Pirates

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

Hos Aalborg Pirates vokser skadeslisten. Derfor henter de nu forstærkning ind. Den 22-årige Henry Hardarson tilslutter sig piraterne.

Skaderne bliver flere og flere på de offensive pladser hos Aalborg Pirates. Derfor er det nødvendigt at forstærke truppen. Det gøres med den 22-årige forward Henry Hardarson, der begyndte sæsonen i Esbjerg.

Tidligere har Henry Hardarson spillet i Rødovre, og sidste sæson var han i Odense Bulldogs, hvor han spillede sammen med Ryan McDonough.

- Henry Hardarson er en hårdtarbejdende forward, der jagter den puckførende spiller over hele isen. Han giver ikke op, før kampen er slut. Hans store arbejdsmoral kommer til at passe perfekt ind på holdet, og derfor er vi ikke i tvivl om, at det er det rigtige at gøre, siger assistenttræner i Aalborg Pirates Ronny Larsen.

Henry Hardarson kommer til at spille med nummer 71. 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord