Ny Nibevej er igen åben

Politiet ophæver afspærringen, og trafikanter kan igen køre ad Ny Nibevej.

Nordjyllands Politi har ophævet afspærringen af Ny Nibevej. Vejen har i tre timer været afspærret, fordi politiet har undersøgt strækningen omkring rastepladsen, hvor en 39-årig mand onsdag aften blev skudt.
 
Af hensyn til den videre efterforskning ønsker politiet ikke at oplyse, om der er blevet fundet noget, som kan knyttes til skudepisoden.

Skudepisoden fandt sted omkring klokken 22 onsdag aften, hvor politiet blev tilkaldt på grund af noget tumult på restepladsen ved Store Restrup. Det viste sig, at en 39-årig mand var blevet skudt ved episoden. Ifølge TV2/Nords oplysninger er manden blevet skudt i hovedet. Det ønsker Nordjyllands Politi ikke at bekræfte, men efterforskningsleder, Lars Nørskov, siger til TV2/Nord, at den 39-årig mand er i koma, men uden for livsfare.


Seneste nyt

fra Nordjylland