Ny nordjysk cykelsatsning

Foto: Team Concordia

Fremover bliver det ikke bare et, men tre internationale cykelløb i nordvestjylland

Grand Prix Himmerland Rundt var tæt på at afløse dette års udgave. Årsagen var Herning Grand Prix aflyste, og da de to løb blev afviklet i samme weekend valgte flere af de udenlandske hold også at blive væk fra Himmerland Rundt. Det var et scanarie manager Mogens Kristensen på Team Concordia Forsikring, der står bag Himmerland rundt, ikke ønskede se gentaget.

"Det satte naturligvis nogle tanker i gang hos os og derfra var der ikke langt til at indlede undersøgelser omkring noget endnu større til næste år. Men vi var også klar over, at vi ikke kunne løfte opgaven alene, derfor er det en glæde for os, at vi nu er enige med Team Designa Køkken - Knudsgaard , Thy Cykle Ring og Nr. Søby Cykelklub om at skabe det, vi tror bliver det største cykelarrangement i Danmark efter Post Danmark Rundt, samtidig er vi sikre på, at vi med tre internationale løb på 3 dage vil være i stand til at sætte en solidt aftryk på Europa-turen i 2013 og årene der kommer," siger Mogens Kristensen.
De tre internationale løb afvikles den 26-28 april med startby i Skive, Aars og Thisted. De tre løb har et samlet budget på 600.000 kroner, så arrangørerne håber på opbakning fra både det offentlige og lokale erhversliv. Det anslåes, at de tre arrangementer betyder at op mod 1000 hotelovernatninger bliver booket i Nord- og Vestjylland.
Alle tre løb giver desuden point til de internationale cykelranglister. Så i stedet for Algeriet og Kina kan Team Concordia Himmerland i hele tre dage kalde sig hjemmebaneryttere.

Flere nyheder fra TV2 Nord